Gudstjeneste

Der er gudstjeneste i Kvaglund Kirke hver søndag kl. 10.30. Vi samles omkring forkyndelse (et ord fra en anden verden), sang, fordybelse og bøn. De allerfleste gudstjenester slutter med nadverfejring. Her samles menigheden omkring kirkefamiliens fælles spisebord, hvorfra vi rejser os og sender hinanden ud i verden med alt det gode som vi har været sammen om.

Til de fleste gudstjenester vil der være mulighed for oversættelse til engelsk, samt børne og juniorkirke under prædiken.

Gudstjenesten er ikke præstens eller de ansattes, men menighedens. Derfor prioriterer vi at mange er synligt medvirkende under afviklingen af gudstjenesten. Hvis du har lyst til at medvirke så kontakt præster eller personale.

Mandeklubben

Aktivitetsformiddag for mænd

Mandeklubben mødes hver onsdag formiddag kl. 9.30 til 11.30 til hyggeligt og afslappet samvær, der vil være forskellige aktiviteter alt efter deltagernes ønske. Det kunne være snak og kaffe, bordtennis – airhockey, bordfodbold, bobspil, motionsvandring, fælles ture og oplevelser, computer og internet, digital fotografering, udveksling af idéer og erfaringer.

For tiden er der mest interesse for motionsvandring og bobspil.

Formiddagen starter med rundstykker og kaffe.

International Kvindeklub (Kvinder møder Kvinder)

Kvinder møder Kvinder er en international klub for kvinder, med forskellige nationaliteter og religiøs baggrunde.

Vi vil gerne hjælpe nye danske kvinder med at danne netværk. Vi arbejder med integration og forbedring af livskvalitet gennem socialt samvær og forskellige aktiviteter, hvor alle inddrages med de ressourcer de har inden for f.eks. syning, madlavning, kreativitet.

Vi lærer at lave internationale retter og hører om forskellige traditioner, vi syr og fører samtaler om kvindens rolle i forskellige kulturer, højtiderne i forskellige traditioner, eller om bøn og faste i de forskellige religioner. Vi har også undervisning i f.eks. sundhed, opdragelse af børn og skolehjem samtale.

Alle kan foreslår emner til programmet.

Vi mødes hver onsdag kl. 14.00 til 17.00  i “Kirkens Internationale Hus” bag Kvaglund Kirke.

Vi er 9 frivillige medarbejdere, både danske og ny-danske kvinder.

International Mandeklub

Den internationale mandeklub, mødes hver tirsdag fra klokken 18,00 til 21,00. Vi er en 10- 20 mænd fra 5-10 forskellige lande som mødes om et varieret program, vi spiser tit sammen og hjælper hinanden med at lave maden Når vi spiser sammen starter vi klokken 16,00 med at lave maden, alle er velkommen til at være med til det. Vi værdsætter fællesskab meget højt, der er altid tid til, samtaler på dansk med hjælp fra andre sprog På programmet er der er sport, udflugter, grill i den fælles kolonihave, livshistorier, besøg, firmabesøg, træning i jobansøgning.

Der er mulighed for at blive efter kl. 20 og bare være sammen om et spil billard, andre spil, samtaler eller hvad man ellers finder på.

Det er Poul Martin, der har været hovedkraften i at opstarte og udvikle klubben, som er en del af Folkekirkens Tværkulturelle center i Ribe stift( FTC´s) aktiviteter. Der er nu både et programudvalg og en styregruppe, hvor deltagerne i mandeklubben kommer med gode ideer og lægger en arbejdsindsats, for at klubben kan køre godt.

Mange steder oplever man, at det er svært at skabe et internationalt fællesskab, som mænd vil være med i. Her er det lykkedes trods meget forskellig religiøs og etnisk baggrund, uddannelsesniveau og antal år i Danmark. Nogle er nye i Danmark og mangler et godt fællesskab. Nogle er muslimer, andre kristne eller noget helt tredje, nogle forstår ikke meget dansk endnu, andre har været her mange år.

Der er kontakt med mange forskellige nationaliteter, og alligevel oplever vi, at vi har langt mere til fælles end at vi alle er mænd. Poul Martin (tlf.: 5240 4087) leder den internationale mandeklub og kan kontaktes, hvis man vil høre mere om, hvordan man kommer i gang med noget tilsvarende. Vi tror, at der er et behov for et lignende fællesskab for internationale mænd i andre byer i Ribe Stift.

Mødestedet

Dette er et tilbud til dig som gerne vil slappe af med kaffe eller te i et hyggeligt samvær med andre.
Vi slapper af, snakker, drikker kaffe og spiler spil. Her er der mulighed for at få en andens syn på noget, man gerne vil have vendt, eller for bare at få vendt verdens situationen

Mødestedet er åbent for alle hver mandag mellem kl. 13.00 og 16.00 i kirkens forhal. På helligdage og i skolernes ferie holder vi lukket.

Vi mødes også til fællesspisning om torsdagen kl. 12.30 hvor det igen er muligt at få en samtale med andre.

Strikkecafé

Hver onsdag fra kl. 9.30 til 12.00 er vi nogle stykker som mødes til Stikkecafé i Konfirmandstuen.

Alle er velkomne til et uforpligtende samvær. Vi har nogle hyggelige timer med kaffe, the, strik, snak og sang. Vi udveksler opskrifter og hjælper hinanden med nye måder at strikke på. Vi kan alle sammen noget forskelligt og vi udveksler derfor tips og tricks som vi hver især kan bruge.

Vi tager også gerne udfordringer op med nye teknikker og opskrifter som vi i fællesskab så lader os udfordre af.

Vi skiftes til at tage brød med.

Torsdagsfællesspisning

Hver torsdag fra kl. 12.30 spiser vi et fælles måltid friskt, hjemmelavet, varmt mad, som vor mor ville have lavet den. Inge Kaus laver maden og er med til at sprede hygge og godt fællesskab.

Vi er forskellige mennesker fra mange forskellige baggrunde, som mødes og får en snak eller et godt grin og deler oplevelser med hinanden. Alle kan deltage og det kræver ingen tilmelding.

Giv gerne 25 kr. for udgifter til maden. Et evt. overskud går til velgørenhed.

Kvaglund Kirke er en del af Danmark spiser sammen

Bibelkunst (Bibel Art Journaling)

Biblejournaling kommer fra USA og er en videreudvikling af det at tage noter i bilen. Billederne bruges til at huske skriftstederne samt fordybelse i teksten, mens den kreative proces finder sted.
Så har du lyst til at være kreativ, i godt selskab og arbejde med tekstene fra biblen på en anderledes måde, er denne aften noget for dig.

Alle kan være med, du behøver ikke være god til at tegne eller male. Hvis ikke du vil male i din bibel, har jeg indstik sider, som vi maler på og samler i en personlig mappe, eller vi bruger dagens tekst på bogmærker, ophæng, postkort og hvad jeg ellers finder på.

Vi mødes den 1. torsdag i måneden kl. 19.30 til ca. 21.15 i konfirmandstuen.

Projekterne laves primært af genbrugsmateriale, som aviser, papæsker plastikemballage og indpakningspapir samt hvad vi medbringer at tusser, farveblyanter, vandfarve, akrylmaling og hvad vi eller har liggende.

Har du lyst til at være med så send en SMS til 2062 6212 eller mød op.

Jeg glæder migtil at se dig. Hilsen Dorte

Sprogcafé

Sprogcafé – Lær dansk gratis

Hver torsdag mødes mennesker, der gerne vil lære mere dansk i huset bag Kvaglund Kirke, Kvaglundparken 18. Vi træner det danske sprog ved at tale sammen, skrive lidt og hvad vi ellers kan finde på. Da vi er flere undervisere, er vi delt op i små grupper i mange forskellige niveauer, så alle bliver mødt på sit eget niveau. Der er både for dem, som lige er kommet og næsten ikke kan tale dansk, og for dem, som har været her i lang tid og gerne vil lære mere og være mere flydende i sproget.
I pauserne drikker vi kaffe og hygger os sammen.

Velkommen hver torsdag fra 15:30-17:30 og 17:45-19:30.
Kontakt: Peter Sode Jensen, 8140 3039 eller mail: info@ftc-ribestift.dk