
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Online Familiegudstjeneste ved Peter Sode Jensen
14. februar – kl. 10:30 - 11:30

Fastelavnssøndag
Denne søndag vil der være 3 forskellige gudstjenester at vælge imellem – fysisk gudstjeneste, online familiegudstjeneste, online voksenkirke.
Fysisk gudstjeneste i kirken
Der vil være en kort fysisk gudstjeneste i kirken kl. 10.30 på 30 minutter. Gudstjenesten vil være uden fællessang, men der vil spilles sange som menigheden kan lytte til.
Prædikenen vil omhandle fastelavn, men vi kan desværre ikke fejre fysisk fastelavnsgudstjeneste som vi plejer. Du er stadig velkommen til at komme udklædt, hvis du har lyst.
Der vil desværre ikke være tøndeslagning og fastelavnsboller denne fastelavnssøndag, grundet de nuværende restriktioner.
Online familiegudstjeneste på Zoom:
Denne søndag er det fastelavnssøndag.
Da vi ikke kan samle hele menigheden til fastelavnsgudstjeneste som vi plejer, så vil vi i stedet afholde en online familiegudstjeneste.
Kl. 10.30 mødes vi til den online familiegudstjeneste for både børn og voksne. Familiegudstjenesten afholdes live over Zoom.
Vær med på Zoom via dette link:
https://zoom.us/j/99197337506?pwd=cTBFTGpra2ZJRzhjTGZpMXpUb3BuZz09
Familiegudstjenesten afholdes på børnenes præmisser med masser af sjov.
Online voksenkirke:
Normalt sender vi online børnekirke for børnene. Da det denne søndag er børnene, som er målgruppen til familiegudstjenesten, vil vi i stedet sende online voksenkirke.
Online voksenkirke består af en prædiken til de voksne. Dermed kan forældre både være med til online familiegudstjeneste og efterfølgende se en prædiken for de voksne.
Prædikenen bliver lagt op på vores Facebook-side søndag morgen.
Find vores Facebook-side her:
https://www.facebook.com/kvaglundkirke
Link til Zoom indsættes her i ugen op til gudstjenesten:
https://zoom.us/j/99964253041?pwd=MFI1aWgwS3lVOC9CWWkxSlB0b0RDdz09