Dette er en klumme skrevet af præst Jakob Wilms Nielsen til kirkebladet med emnet “Tro i hverdagslivet” udgivet i oktober 2024.
Livsrytmer
For nogle år siden anskaffede jeg mig et fitnessarmbånd. Den kan tracke min puls døgnet rundt og på den baggrund give mig anvisninger for, hvor meget jeg skal sove, hvor hårdt jeg kan træne osv.
Det har særligt været en øjenåbner, hvor meget søvn jeg faktisk har brug for, hvis jeg vil være helt udhvilet dagen efter.
Jeg har fundet ud af, at jeg før var i konstant søvnunderskud.
Øjnene blev tunge, hvis jeg skulle læse en bog eller sidde stille og lytte koncentreret i mere end et kvarter af gangen.
Men sådan var det jo bare. Jeg havde vænnet mig til et liv i kronisk søvnunderskud.
Nu har jeg en ekstern kilde, der fortæller mig, hvornår det vil være en god ide at gå i seng (oftest mindst en halv time tidligere end jeg plejede) og det har været ret så revolutionerende at opleve, hvordan det er at være veludhvilet.
Det er på en måde helt skørt, at jeg skal have en teknisk dims på armen, for at finde ud af, at jeg sover for lidt og ikke får nok hvile.
Jeg tror det hænger sammen med, at vi har fået skabt et samfund, hvor der er stadig mere og mere fart på.
Konstant bliver vi bombarderet med indtryk og stimuli, særlig fra nogle af de andre elektroniske hjælpemidler, som jo ellers skulle gøre hverdagen lettere for os. Vores smartphones, ipads og hvilke skærme vi ellers bruger, kalder konstant på vores opmærksomhed, så meget, så vi måske ville have godt af at standse op og spørge, hvem eller hvad det egentlig, er der sætter dagsordenen for vores liv.
Har jeg sat mig ned og defineret for mig selv, hvilke livsrytmer jeg gerne vil følge?
Hvor meget jeg gerne vil være nærværende over for min ægtefælle, mine børn og mine venner?
Har jeg sat grænser for, hvor meget tid jeg vil bruge på ”tom” underholdning?
For hvis vi ikke bevidst definerer en form for livsrytme for os selv, så er der mange andre eksterne kilder, som gerne vil gøre det for os.
En af de allerførste ting der optager vores bibel, og som man kan læse om på de allerførste sider, er netop livsrytme.
Først lærer vi, at Gud sætter grænse mellem lys og mørke.
Der er en Gudsgiven rytme vævet ind i vekselvirkningen mellem lys og mørke.
Der er en tid til aktivitet og der er en tid til hvile og inaktivitet.
Senere hører vi om hvordan Gud selv har brug for hvile på den syvende dag.
Vores ugerytme med dage sat af til arbejde og produktivitet, efterfulgt af dage til hvile og rekreation, er også Gudgiven.
Ældgamle gudgivne mønstre og livsrytmer, som jeg tror har mere relevans end nogensinde i et samfund, som bliver mere og mere grænseløst.
Så måske skal vi ikke alle sammen investere i fitnessarmbånd, men mon ikke vi alle sammen vil have godt af at give vores livs rytmer et servicetjek, og måske der var mere livsvisdom at hente i den der gamle bog.
Jakob Wilms Nielsen
Sognepræst
