OBS: Mødet blev holdt over Zoom
1. Velkomst og indledning
Velkomst v. Karin og indledning v. Peter
PUNKTER TIL GODKENDELSE FRA FU MØDET
2. Personale
a. Takstblad for organister v. Maibritt
Regnskabskontoret har lavet et udkast til nyt takstblad for organister.
Beslutning: Takstbladet skal godkendes af MR.
Indstilling til MR: FU indstiller til godkendelse af takstbladet.
Bilag 1: Takstblad for organister
Det aftales at taksten for kirkelige handlinger for organisten med den egen forhandlede løn sættes op, så den lander på det samme som PO taksten, dvs. 800 kr., da hun også er PO uddannet. Beslutning: Med denne ændring er takstbladet godkendt.
Kontaktpersonen sørger for at meddele ændringen til regnskabskontoret.
b. Evaluering af ledelsesstrukturer v. Margrethe
Margrethe præsenterer et oplæg til evaluering af ændringer i ledelsesstrukturer, herunder FU og daglig ledelse. Oplægget gennemgås kort.
Beslutning: Oplægget til evaluering skal godkendes af MR
Indstilling til MR: FU indstiller til godkendelse af oplægget til evalueringen.
Bilag 2: Oplæg til evaluering af ny ledelsesstruktur i Kvaglund Kirke.
Det aftales, at Margrethe står for planlægningen af del 1, evalueringen til menighedsrådet.
Tanken er, at der bliver lagt op til at del 2 (stabsdagen afsat til evaluering) bliver faciliteret af en ekstern konsulent. Margrethe vil gerne arbejde videre med at tage kontakt til en konsulent. Margrethe og Maibritt aftaler en dato, der kan passe i efteråret.
Det vedtages desuden, at del 3, evalueringen fra de frivillige, udsættes til efteråret 2022, da man endnu ikke er kommet ordentligt i gang med den del grundet corona.
Beslutning: Med denne ændring er oplægget til evaluering godkendt af menighedsrådet.
PUNKTER TIL ORIENTERING FRA FU MØDET
3. Status på Folkehuset v. Jens
Jens giver status på Folkehuset fra teknisk gruppe og byggeudvalget.
Samarbejdsaftalen med kommunen er nu godkendt i byrådet, som roste projektet.
Behovsanalysen til Folkehuset er i sidste uge præsenteret og afleveret til byggeudvalget og er herefter sendt videre til Ingeniørværket. De vil udarbejde et forslag til et byggeprogram ud fra den modtagne behovsanalyse. Byggeudvalget modtager dette udkast d. 7. juli og arbejder herefter videre med dette. Byggeprogrammet vil blive videresendt af byggeudvalget til kommentering til forskellige i kirken.
Derudover er der nu afholdt første møde med ejerforeningen omkring køb af biblioteksgrunden. Det er behov for yderlig dialog om aftalerne og der aftales derfor flere møder til afklaring af dette. Jens har også deltaget i et møde med provstiudvalget, hvor der fortsat er god opbakning til projektet.
4. Øvrig opfølgning på sidste FU møde
Mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til referatet.
Bilag 3: Referat fra FU-møde 15.06.21.
Der er ingen øvrige spørgsmål til referatet.
ØVRIG PUNKTER TIL MR MØDET
5. Midler til deltidskirketjenerstilling
Drøftelse af mulighederne for frigivelse af midlerne til deltidskirketjenerstillingen inden Folkehuset står færdigt (fx til brug til en fundraiserstilling).
Der er tanker om hvorvidt man kan oprette en fundraiserstilling, som kan hjælpe med at søge fonde og øvrige midler til Folkehuset. Dette er på baggrund af, at materialepriserne stiger og der dermed er en sandsynlighed for at det bliver dyrere at bygge Folkehuset end først forventet. Dermed ville det være godt med mulighed for at søge fonde osv. Der er blevet stillet spørgsmålstegn til hvorvidt midlerne til den deltidskirketjenerstilling, som er en del af budgettet for Folkehuset kan blive frigivet før huset står færdigt og dermed bruges til oprettelse af en midlertidig projektstilling til fundraising. Jens fortæller, at der ikke budgetteret med en deltidskirketjenerstilling, før huset står færdigt. Der er derfor ikke nogen personalemidler, som kan rykkes til en fundraiserstilling. Det kan dog undersøges om de midler som er frigivet til drift vil kunne bruges til ansættelse af en fundraiser. Hvorvidt det er muligt at få lov til det, vil Jens undersøge nærmere.
6. Næste sæson: Sendelse v. Maibritt
a. Visionsworkshop for menigheden d. 26. august
Kort drøftelse af visionsworkshop d. 26. august, herunder beslutning om hvem der har ansvar for planlægningen.
Som en del af menighedsrådsmødet d. 26. august inviteres menigheden samtidig til visionsworkshop. Der afholdes først ordinært MR møde fra kl. 17.30 til opfølgning af punkter fra FU mødet, samt øvrige punkter. Derefter inviteres menigheden til at deltage i en visionsworkshop fra kl. 19.30-21.30. Det aftales, at daglig ledelse har ansvaret for planlægningen af visionsworkshoppen d. 26. august. Forud for mødet udsendes det til orientering/kommentering i menighedsrådet.
b. Visionsweekend d. 3.-5. september
Kort drøftelse af visionsweekenden d. 3-5. september, herunder beslutning om hvem der har bolden på planlægningen.
Visionsweekenden afholdes i et sommerhus ved Houstrup Strand d. 3. – 5. september (cirka 45 minutters kørsel fra Esbjerg). Lørdag deltages der i Kvaglunddagen som en del af et fokus på at være sendt til vores lokalområde. Det aftales at daglig ledelse har ansvaret for planlægningen af weekenden. Er der andre, som ønsker at indgå i planlægningen, kan de meddele det til Maibritt. Eventuelle afbud kan også gives til Maibritt.
7. Eventuelt
Jakob står for indledning til næste møde. Georg orienterede om kursus i teologi for voksne.
8. Afrunding og bøn v. Margrethe
Dato for næste MR-møde: torsdag d. 26. august 2021.
Tema: Missionale aktiviteter – temadelen udfyldes af en visionsworkshop for menigheden.