Brænder du for at fremme tværkulturel forståelse og trives du i kulturel mangfoldighed?
Vil du være med til at opbygge netværk og sociale relationer, fremme folkelig og kirkelig integration og opbygge den enkeltes selvværd gennem medinddragelse i aktiviteter og kulturel udveksling?
Vil du være med til at gøre den kristne gudsforståelse kendt og gennem dialogorienteret arbejde være kulturtolk i de interkulturelle miljøer og sammenhænge i Ribe Stift?
Til dette arbejde oprettede Ribe Stift i 2012 Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift med udgangspunkt ved Kvaglund Kirke i Esbjerg. Se også www.ftc-ribestift.dk/omos/ – her kan du læse FTC’s vedtægt i fuld længde og årsrapporterne for FTC’s arbejde.
Vi søger en medarbejder, der har erfaring med kulturmøder, kirkeligt arbejde og mission blandt mennesker af anden religiøs og kulturel baggrund, og som brænder for at møde disse med kirkens gode budskab.
Arbejdsopgaver:
- lede international mandeklub ugentlig.
- medvirke ugentlig i Sprogcafé og undervise i dansk som andetsprog på forskellige niveauer
- ugentlig kontakt med beboere og ansatte på Asylcenter Hviding
- samarbejde med migrantkirker
- medvirke i tværkulturelle aktiviteter på månedlig basis
- medvirke i tværkulturelle lejre, forår, sommer og efterår
- udbrede erfaring med, stimulere og opmuntre til tværkulturelle initiativer i Ribe Stift
Forventninger til faglige og personlige kompetencer:
- relevant uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring
- trives i en mangfoldighed af sprog, kulturer, etniciteter
- international erfaring
- evner til at skabe relationer, netværk og være brobygger på tværs af skel
- kan opbygge, lede og motivere teams af frivillige
- gode samarbejdsevner
- er udadvendt og er i stand til at arbejde selvstændigt
- villig til ”skæve” arbejdstider
Derudover er det en fordel hvis du:
- er fortrolig med kommunikation på sociale platforme
- kan undervise i dåbsoplæring og tværkulturel forståelse, f.eks. Al Massira, Mahabba, Alpha o.lign.
- kan tænke i visioner, formidling og udvikling af projekter inden for arbejdsmigranter fra Østeuropa og migrations- og flygtningerelaterede områder.
- er bosat eller vil bosætte sig i et relevant nærområde.
Vi kan tilbyde:
Du vil indgå i et team af øvrige FTC-medarbejdere, som består af stiftspræst, sognediakon, sproglærer, i et tæt samarbejde med Kvaglund kirkes øvrige medarbejdere. Se også: www.kvaglundkirke.dk.
Du vil være med til at udvikle initiativer i stiftet og i et lokalt, kommunalt og kirkeligt samarbejde i nystartet Folkehus i Kvaglund.
Stillingen er en fuldtidsstilling, men arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Arbejdstiden vil gå med arbejdet ud fra de tværkulturelle aktiviteter ved Kvaglund Kirke og med inspirationsarbejde i resten af stiftet i samarbejde med og under ledelse af stiftspræsten for FTC.
Styregruppen for FTC forestår i praksis ansættelsen og ledelsen af FTC, men den formelle ansættelsesmyndighed er Kvaglund Sogns Menighedsråd.
Læs det fulde stillingsopslag på FTC’s hjemmeside: www.ftc-ribestift.dk
Info:
Få mere information hos stiftspræst for FTC, Peter Sode Jensen, tlf. 81 40 30 39, eller hos formand for styregruppen for FTC, sognepræst Poul Erik Kammersgaard, tlf. 30 12 55 46.
Stillingen ønskes besat per 1. august 2021.
Ansøgning med relevante bilag sendes til: Kvaglund Sogns Menighedsråd, Kvaglundparken 18, 6705 Esbjerg Ø, send din ansøgning med sikker mail, og skal være os i hænde den 14. juni kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og eventuelt referencer.