Restriktionerne for gudstjenester er blevet lempet.
Lempelserne indebærer gudstjenester i fuld længde, fælles sang og plads til flere.
Det betyder helt konkret at:
– Vi igen må have fællessang til gudstjenesterne
– Tidsbegrænsningen på 30 minutter ophæves
– Arealkravet er lempet, så vi må være samme antal som før jul
(i Kvaglund kirke må vi max være 180 – dette antal justeres dog ved fællessang og antal fra samme husstand).
– Der bør være 1 meters afstand mellem deltagere, dog 2 meter, når der synges.
ANDRE AKTIVITETER:
Alle øvrige indendørs aktiviteter i kirken skal overholde det indendørs forsamlingsforbud på 10 personer.
Det betyder at vi igen åbner for indendørs aktiviteter med max 10 deltagere. Fx starter Strikkecaféen onsdage formiddage og Mødestedet mandage eftermiddage. Hold dig opdateret på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer kalenderen.
Aktiviteter med mere end 10 deltagere påbegyndes i maj, når forsamlingsforbuddet lempes yderligere.
Du kan læse mere om restriktionerne på kirkeministeriets hjemmeside: https://www.km.dk/covid-19-information