FORÅRS-CAMP – 13.-16. maj 2021
Vi planlægger endnu engang en ForårsCamp. Læs mere om programmet og praktiske oplysninger her.
Grundet det gældende forsamlingsforbud på 75 personer udendørs, er der desværre begrænsede pladser.
Pladserne er pt. fyldt op. Ønsker du at blive skrevet på ventelisten, så skriv til Edel: edelogtom@gmail.com – se mere info om tilmelding nederst på siden.
FASTE PROGRAMPUNKTER
TORSDAG DEN 13. MAJ
10.30 Gudstjeneste i Kvaglund Kirke – KFS sekretær Søren Aalbæk Rønn prædiker
13.00 Ankomst til lejren (vi kan IKKE ankomme tidligere) – vi bygger lejren op sammen og opstiller egen campingvogn/eget telt
19.30 Lejrbålssamling
FREDAG DEN 14. MAJ
10.00 Formiddagssamling med lovsang og oplæg
Vi regner med, at der er særskilt børneprogram
14.00 Fælles aktivitet – sjov og spas for alle
19.30 Aftensamling
LØRDAG DEN 15. MAJ
10.00 Formiddagssamling med lovsang og oplæg
Vi regner med, at der er særskilt børneprogram
14.00 Fælles aktivitet – sjov og spas for alle
19.30 Aftensamling
SØNDAG DEN 16. MAJ
10.30 Gudstjeneste i Kvaglund Kirke v/Jakob Wilms Nielsen
13.00 Efter gudstjenesten fælles oprydning i Terp, afhentning af campingvogn/telt samt fælles oprydning på området og nedtagning af fællestelt.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Vi er et lille udvalg, som har sat os sammen om at forberede en ForårsCamp.
Vi har med overlæg lavet et meget sparsomt program, idet vi regner med, at de fleste af os bare har behov for at være sammen, snakke sammen, gå ture sammen – kort sagt bare hygge – ovenpå det seneste år fuld af social sult.
OBS: Vær opmærksom på, at ALT kan ske i forhold til restriktioner. Vi ved endnu ikke, hvor mange vi må være sammen i maj måned, så hvis det stadig kun er 10 personer, bliver lejren aflyst. Vi håber på, at det bliver mindst 50, vi må være sammen, og vi har besluttet, at vi i så fald vælger ud, hvem der må komme, efter først-til-mølle-princippet – altså de der tilmelder sig først, kommer med indtil max. tilladte antal. Der kan evt. blive mulighed for at gæste lejren, hvis der er plads til overs.
På trods af at vi ikke ved, om lejren bliver til noget, vil vi gerne have tilmelding, så vi har en fornemmelse af, hvad vi skal arbejde hen imod.
PRISER
Børn fra 13 år op opefter + voksne: 350 kr.
Børn fra 0-12 år: 175 kr.
Gæster: 100 kr. pr. dag
OBS: Prisen må ikke være en hindring for at komme med. Hvis det er et problem at kunne betale, kan man henvende sig til sognediakon Inge Skjølstrup, mail-adresse: inges@kvaglundkirke.dk eller på tlf. 30541066, som så vil være behjælpelig med at finde en løsning
Betaling: Kan ske på mobile pay 22534375 (Edel). VIGTIGT: I beskedfelt skrives FC + navne. Der kan også betales kontant på stedet, men det skal være rede penge, for vi har ingen vekselpenge
DRIKKEVARER OG MAD
Alle sørger selv for forplejning
FRIVILLIGE HJÆLPERE
På selve lejren vil der blive delt opgaver ud til alle – inkl. Corona-rengøring af toiletvogne og andre fællesarealer – og vi tager det som en selvfølge, at alle hjælper med både at opbygge lejren og tage lejren ned igen.
Derudover er der brug for frivillige til f.eks. at stå for ryste-sammen-aktiviteter til lejrbålet, til at tage børneprogrammerne, til sjov-og-spas-aktiviteterne om eftermiddagen m.v.
I ØVRIGT
Der vil blive stillet toiletvogn op på pladsen, og der vil være rindende, koldt vand. Der vil være begrænset mulighed for at tage bad i lejrbygningen.
Medbring gerne indendørs og udendørs legetøj/aktivitetsting.
Medbring gerne stole til fællesteltet.
Husk varmt tøj, da vi også skal være ude. Vi har varme i fællesteltet, men
det kan være køligt alligevel, så et tæppe ville også være fint at tage med. Alle der har varmeapparater til deres fortelte, må meget gerne medbringe disse.
Hvis du slet ikke selv kan få fat på en campingvogn og meget gerne vil overnatte på pladsen, må du meddele det til udvalget, og vi vil så prøve, om vi kan hjælpe, uden at vi dog kan love noget.
ADRESSE: Terpvej 4B, 6740 Bramming
TILMELDING
Seneste tilmelding 18.04.21 til Edel: edelogtom@gmail.com
Oplys følgende:
-Navne, voksne
-Navne og alder, børn
-Deltager hvor meget?
-Kan/vil du hjælpe med at lave aktiviteter/børneprogram?
-Hvilken gruppe vil jeg gerne ligge i nærheden af (familiegruppe, seniorgruppe osv.) OBS: Vi kan IKKE garantere, at alle kan komme til at ligge, hvor de helst vil, men vi vil prøve at få alt til at gå op 😊
LEJRUDVALG:
Rune Rasmussen
Stefan Schmidt
Maibritt Thyssen
Mona og Knud Erik Nielsen
Edel og Tom Eriksen