Allerede i slutningen af oktober har nogle af jer kunne finde det nye kirkeblad i jeres postkasser. Kirkebladet vil komme i alle postkasser i Kvaglund sogn her i starten af november.
Teamet for det nye kirkeblad er “Lyset i mørket”. Her får vi blandt andet et indblik i sygehuspræstens tanker om hendes arbejde, samt hvordan hun altid har julens budskab med sig. Vi har også spurgt 4 personer om hvad de gør, når de har en dårlig dag. Du kan også få indblik i en af kirkens mandegrupper, hvor mænd mødes på tværs og har et helt særligt fællesskab. Til sidst kan du høre en deltager fra kirkens Sprogcafé fortælle om sin oplevelse med at lære dansk.