Kvaglund Kirke tilbyder børnefamilier at komme i kirke til gudstjeneste og efterfølgende spaghetti. Meningen er at give forældrene en friaften, hvor der ikke skal laves mad, og at give både børn og voksne en hyggelig stund i kirken. Børnene kan komme alene, men mere nærliggende er det, at de kommer med deres forældre eller bedsteforældre.
Der vil først være en halv times børne-gudstjeneste ved præst, "Maggie", organist samt børnekor. Der vil være bevægelsessang, bibelhistorie, dialog mellem præst og Maggie og billeder. Efter gudstjenesten bliver der serveret spaghetti og kødsovs til alle, hvorefter alle kan gå hjem til en rolig hyggetime inden børnene skal i seng.
Maden koster 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Børn under fire år spiser gratis. En familie skal højest betale 50 kroner.
|
|
|