Fælles Juleaften
Der har de seneste år været arrangeret fælles juleaften den 24. december i Kvaglund Kirke for alle, der har lyst til at være sammen med andre juleaften.
Arrangementet begynder kl. 17.30 og slutter kl. 22.30. Man kan gå direkte til fælles juleaften efter gudstjenesten kl. 16.30. Menuen er helt traditionel: Andebryst og flæskesteg samt risalamande med kirsebærsovs. Målet er, at den fælles juleaften i kirken skal imødekomme alle de gode tradtioner, som en familiejul almindeligvis byder på. Derfor lægges der vægt på, at det skal blive en festlig, hyggelig og glædelig aften med julemad og lækkerier, gaver, dans om juletræet, juleevangelium, julesalmer og så videre.
Det koster 135 kroner at deltage - børn halv pris.
Tilmeldingsblanket kan rekvireres ved henvendelse til undertegnede på kirkens telefon 7514 1066 . Ved tilmelding bedes man oplyse om man eventuelt kan medbringe en voksengave til en værdi af omkring 25 kroner, hjælpe lidt til i forbindelse med spisningen, køre nogle hjem efter arrangementet, gerne vil køres hjem og om man har diabetes.
Man kan også tilmelde sig på info@kvaglundkirke, men husk at svare på ovennævnte spørgsmål og husk navn, adresse og tlf. nr.
Kontaktpersoner: Elsebeth og Jens Fischer-Nielsen, telefon 75143529.
