Baggrund om Kirken

KVAGLUND SOGN

I 1968 besluttede Esbjerg Kommune at lade en bebyggelsesplan udfærdige for Kvaglund-området. På dette tidspunkt var Kvaglund en del af Jerne Sogn, og bestod af få landbrugsejendomme.
I 1971 var man imidlertid så langt fremme med planerne, at Jerne Sogns menighedsråd rettede henvendelse til Esbjerg Kommune for at få behandlet placeringen af en fremtidig kirke i Kvaglund. Dette førte til, at man i 1976, hvor bebyggelsen af området var foreløbigt tilendebrat, kunne indvie en midlertidig vandrekirke. Den 1. december 1977 blev Kvaglund udskilt som selvstændigt sogn.
Det nyvalgte menighedsråd nedsatte allerede den 23. februar 1978 et byggeudvalg, som bistået af arkitektfirmaet Friis og Moltke, Århus, begyndte at arbejde hen mod opførelsen af en ny kirke.
Det færdige projekt blev godkendt af kirkeministeriet den 4. oktober 1983. Den 2. april 1984 kunne man tage det første spadestik til den ny kirke; og den 29. maj blev kirkens grundsten hentet fra Jerne Kirke og indmuret i Kvaglund Kirkes dåbsvæg.
Den 12. maj 1985 blev Kvaglund Kirke indviet, og den har siden da stået som et smukt og righoldt samlingssted for sognets beboere.

Kvaglund Kirke er - som en helhed betragtet - en moderne kirke. Hvis man imidlertid bevæger sig ind i detaljen, bliver det snart klart, at kirkens udformning har sine rødder i den traditionelle byggestil. Således er kirkens hovedindgang placeret i tårnet; kirkerummet er hvidkalket og der er faste bænke, for blot at nævne nogle af de mest iøjnefaldende traditionelle træk.

Kirkerummet er byggeriets helt centrale midtpunkt. Udefra understreges det af den høje afvalmede tagform, hvortil de øvrige lokaler slutter sig som sidebygninger med noget lavere taghældninger. Indefra understreges det af, at kirkerummet omkransesaf et gangareal. Fra dette gangareal er der så samtidig adgang til bygningens øvrige lokaler: kontorer, køkken, kopirum, sakristi, korværelse, konfirmandstuer og menighedssal.

Menighedssalen er placeret lige over for indgangen til kirkerummet, og kan, ved fjernelse af skydevæg og mobilvæg inddrages i kirkerummet. Derved bliver der til kirkerummets 220 pladser lagt yderligere 270, så der ialt er plads til 490 personer. Med hensyn til mobilvæggen er der desuden den finesse, at gangarealet kan lægges til menihgessalen uden at dette berører og inddrager kirkerummet.

Kvaglund Kirke er udsmykket af kunstneren Erik Heide. Det gennemgående motiv er Duen.
Alterbordet er udført i lys grå granit for at få en kontrast til gulvets grå-røde granitfliser. Det består af en stor plade, hvilende på to gavle.
I gavlene er der hugget lave relieffer med aks og druer som motiv.
På alterbordet ligger der en stor dug i blåt og grønt - symboliserende Golgata. Ved altergangen lægges en hvid hørdug på bordet.

Døbefonten er hugget ud af én sten. På stenen løber vandet i furer skuret af istidens is.
Vandet samles i en fordybning før det løber bort ned ad stenen. På fontens ene side er der hugget et træ: Livets træ.
I væggen over døbefonten er der indmuret et stort relief. Relieffet er, som relieffet på altervægget, støbt i beton og kalket hvidt. Motivet er bølger og strømme: Jordanfloden, de fire paradisfloder.
I relieffet er kirkens grundsten indmuret. Der er tale om tre natursten fra Jerne Kirke. I stenene er hugget dels Guds hånd, dels et lam og dels en due: Treenigheden.
I de seks sten, der bærer kirkens tre hovedspær (tre sten på hver side), er der hugget relieffer med tolv flyvende duer til erindring om de tolv apostle.
Kunstneren har med materialevalg og farver, i samarbejde med kirkens arkitekter, tilstræbt en helhed i kirkerummet, hvor det skæve gyldne kors og det store alterbord med den blå og grønne dug er det samlende midtpunkt, flankeret af døbefont og prædikestol.

Kvaglund Kirkes orgel blev indviet ved en festgudstjeneste søndag den 30. november 1986. Orglet, der er på 21 stemmer, er bygget af P. Bruhn & Søns Orgelbyggeri.

Udsmykningen af Kvaglund Kirke blev afsluttet i september 1988 med opstillingen af en skulptur udført af Erik Heide. Med skulpturen er også den gennemgående symbolik i kirkens kunst afsluttet: Duen symboliserer her menigheden, der "flyver" ud i verden.

Embedsstemplet for Kvaglund Kirke er tegnet af Erik Heide.